Moselund Spejdercenter

Danmarks næste bedste center
  • Dansk
  • English
  • Deutsch

Ordensregler.

Ordensregler for Moselund Spejdercenter.

Vi har naturligvis ordensregler for brug af området. Hjælp os med at holde orden på stedet, så det fortsat er et dejligt sted at komme. Her er vores ordensregler for området og hytten:

Træer og buske
Al færdsel i nyplantninger og beskadigelse af træer og buske er ikke tilladt.

Parkering
Parkering er kun tilladt på parkeringspladsen og færdsel på området med motordrevne køretøjer er ikke tilladt.

Store løb
Til større O-løb i de tilstødende skove skal der forud indhentes tilladelse på Godskontoret.

Alm. færdsel
Almindelig færdsel på veje og stier er tilladt (jagttid undtaget). Eventuelle poster skal fjernes efter brug.

Bålsteder
På de anviste lejrpladser må der graves bålsteder, men disse skal slettes efter brug.

Rafter
Rafter skal stilles tilbage i raftegården. Der må IKKE saves i dem.

Rygning
Rygning på sovesalen i hytten Store Moselund er ikke tilladt.

Køkken
Kaffegrums, theblade, papir o.lign. må ikke komme i vaske. Madvarer må ikke efterlades på centret. Vask grundigt op. Køleskabet skal efterlades rengjort, slukket og med åben låge.

Brænde
På centret fortæller opslag hvilket brænde der skal anvendes. Husk at fylde kurven ved hyttens pejs op med tørt brænde inden afrejse.

Affald
Affald fyldes i containeren.

Flag
Flaget skal hænges op på spærene på sovesalen, hvis det er fugtigt.

Rengøring
Alle gulve skal vaskes. Borde og stole skal aftørres. Toiletter skal rengøres og gulve i vaskerum skal vaskes.

Luk og lås
Kontroller at alle døre og vinduer er lukket og låst. Husk at aflevere nøgle.

Trådløs Internet
På centret er trådløst Internet, som kan benyttes uden merpris.